Kollegiet
Kollegiet
Sengepladserne er fordelt således, at der på hver “lejlighed” er et stort værelse med 2 senge og et mindre værelse med en seng, man deler bad og toilet.
Du skal være forberedt på, at du kan komme til bo sammen med en i det store værelse.
Der er 2 etager på hver kollegie, hvor der i stuen er 4 “lejligheder” og på 1.salen 3 “lejligheder” med et stort opholdsrum med TV, musikanlæg, thekøkken med tilhørende service.
På hver etage er der en intern telefon og en telefonboks på 1.salen som har hemmelig nr.
Dette hemmellig nr. har været et ønske fra eleverne selv.
Hvis du skal bo på kollegiet, mens du er på skoleophold på inuili, er der et par praktiske ting, du skal tage hensyn til.
Sengetøj
Du skal have dit eget sengetøj med, når du skal bo på kollegiet, og du skal selv sørge for at det bliver vasket. Hvis du ikke har sengetøj med, kan du låne det på skolen. Det koster 100 kr. pr. måned.
Vaskeri
Du kan benytte vaskemaskinerne i vores vaskeri. Det er åbent for elever på hverdage mellem kl. 16 og kl. 22 og hele dagen i weekenden. Det koster 10 kr. for en stor maskine og 5 kr. for en lille maskine. Du kan købe vaskemønter på kontoret.
Rengøring på dit værelse
Du skal selv sørge for at holde rent på dit værelse. Rengøringsmidler og toiletpapir til dit eget værelse skal du selv købe.
Rengøring på fællesarealer
Eleverne sørger i fællesskab for at holde fællesarealerne pæne og rene. Inuili sørger for rengøringsmidler og toiletpapir til fællesarealerne.
Inuilis energipolitik
Vi passer på miljøet, på inuili. Derfor er det vigtigt at du husker at skrue ned for radiatoren, når du lufter ud på dit værelse, slukker lyset når du ikke er hjemme og sørger for at vandhanerne ikke står og drypper. Hvis noget går i stykker, melder du det til kontorpersonalet, så vil de sørge for det bliver ordnet hurtigst muligt.
Hvad enten du skal bo på kollegiet i 1 - 3 - 4 - 10 - 13 eller 15 uger, vil kollegiet være en væsentlig del af dit liv, mens du er på uddannelse eller på kursus.
På kollegiet skal du leve tæt op ad mange medstuderende og kursister. Hvis du er hjemmefra for første gang eller skal bo sammen med mange for første gang kan det være en stor omvæltning for dig.
Det kræver for alle at man både er ansvarsfuld, hensynsfuld , er åben og har respekt.
Du skal i højere grad end tidligere tage ansvar for dig selv og andre, og måske i højere grad end tidligere være hensynsfuld overfor andre fordi de andre har bedt om ro til at lave lektier i eller at de vil gå til ro tidligere.
Du skal måske til at være lidt mere åben end før med hensyn til , hvad du føler og tænker.
Du skal måske i højere grad end tidligere eller skal til at lære at vise respekt, hvad andre føler, siger og gør ting som du ikke er vant til.
Alt dette kan i samarbejde med dine medstuderende,medkursister og Inuili´s personale blive til et menneskelig udbytterig ophold.
Inuili sørger for at købe billet til dig, når du skal rejse til eller fra skoleophold på inuili. Hvis du skal overnatte undervejs, bestiller inuili værelse til dig.
Vi følger Uddannelsesstøtteforvaltningens regler for køb af billetter til elevrejser.
Ifølge reglerne skal vi købe den billigste billet.
Dvs. hvis skibsbillet + kostbilletter tilsammen er billigere end en flybillet, så køber vi en skibsbillet til dig.
Hvis du hellere vil rejse med fly, kan det godt lade sig gøre hvis du selv betaler det beløb, flybilletten koster mere end skibsbilletten.
Regler
- Der nultolerance over for brug af rusmidler overalt på skolens bygninger og for at være påvirket af rusmidler.
- Brug af øl, vin og spiritus er kun for voksne på 18 år og må ikke være til gene for andre.
- Skydevåben på kollegiet er ikke tilladt.
- Husdyr må ikke holdes på kollegiet.
- Der skal på hverdage være ro på kollegiet kl. 22.00
- Gæster må kun efter forudgående aftale overnatte på kollegiet.
- Beboerne har pligt til at deltage i beboermøde o.lign.
- Mister du nøglen til dit værelse, skal du betale kr. 200 for en ny.
En kollegiebeboer kan klage over en afgørelse truffet af en kollegieadministrator, jf. § 49, stk. 1 i Inatsisartutlov nr. 42, af 12. december 2019 om kollegier.
