Praktik
Praktik
For information om praktiksteder, hvad end du er kommende lærling eller mester, bedes du kontakte vores studievejledning på inuili@inuili.gl
Studievejlederen kan hurtigt svare dig på f.eks.
- Uddannelse på Inuili – Food College Greenland og ansættelse af lærling
- Praktikpladser i Grønland
- Praktikpladser i Danmark
- Praktikpladsgodkendelse i Grønland
- Praktikvejledning herunder uddannelsernes opbygning, lærlinges overenskomster mv.
Skolepraktik
Har du flere spørgsmål til ordningen, er du altid velkommen til at kontakte Inuilis studievejledning.
Til eleven
Formålet med skolepraktikordningen (SKP-ordningen) er at kvalificerede ansøgere, som ikke har fundet en praktikplads, ikke hindres i at påbegynde en erhvervsmæssig grunduddannelse på grund af mangel på lærepladser (§1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse fra 2002 om skolepraktik).
Hvem kan blive SKP-elev?
Du kan blive optaget som skolepraktikant hvis
- Du ikke kan finde en læreplads efter du er blevet optaget på en uddannelse
- Du uforskyldt har mistet din læreplads.
Hvilke områder tager SKP-elever?
Inuili optager SKP-elever indenfor følgende hovedområder:
- Bager
- Detailslagter
- Ernæringsassistent
- Kok
Skal jeg stadigvæk søge praktikplads?
Når du er startet som SKP-elev skal du under hele forløbet søge at fremskaffe en læreplads, der vil indgå lærlingekontrakt for den resterende del af din uddannelse.
Når en SKP-elev indgår en lærlingekontrakt er det Inuili, der fastsætter den resterende uddannelsestid.
Mens du er i skolepraktik kan du komme ud i en virksomhed som udlånselev. Hensigten er at prøveperioden kan ende med en lærlingekontrakt. Udlån medregnes ikke i den 3 måneders prøvetid, som gælder ved indgåelse af en lærlingekontrakt.
Økonomi
Du modtager uddannelsesstøtte mens du er SKP-elev.
