Lokal uddannelsesplan for uddannelsen til Gourmetslagter
Fakta
Navn: Gourmetslagter
Varighed: 2 år og 6 mdr. til 4 år og 3 mdr.
Specialer: Gourmetslagteraspirant (trin 1), Gourmetslagter med speciale i butik, delikatesse, slagtning eller som pølsemager (Trin 2)
Adgangskrav til grundforløb: Folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende med karakteren E/02 i grønlandsk og matematik
Overgangskrav til hovedforløb: Vær opmærksom på, at der er specifikke krav ved overgangen til hovedforløbet
Skolepraktik: Mulighed for skolepraktik
Økonomi: Elevløn
Muligheder for at læse videre: Du får adgang til flere videregående uddannelser
Gourmetslagter
En gourmetslagter arbejder med kød. På uddannelsen lærer du om de forskellige slagtedyr, og hvordan de skal opskæres og opbevares, så kødet bliver mørt. Som gourmetslagter lærer du også at lave færdigretter, pølser og andre delikatesser. Du lærer desuden at rådgive kunderne om tilberedningen af de udskæringer, der findes i køledisken.
Gourmetslagtere kan arbejde i slagterbutikker og slagterafdelinger eller starte egen virksomhed.