Procestekniker
med specialerne: Fiskeriteknologi, Fødevarekontrol eller Natur og Miljø. Ansøgningsfrist 1. marts
Fakta
Navn: Procestekniker. 341101
Varighed: 2 år
Specialer: Fiskeriteknologi, Fødevarekontrol, Natur og miljø
Adgangskrav: 10. klasse eller tilsvarende + karakteren E/02 i grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Faglig uddannelse eller erfaring indenfor levnedsmiddelbranchen eller gymnasial uddannelse. Helhedsvurdering.
Sprog: Dansk
Økonomi: Uddannelsesstøtte
Uddannelsesinstitution: Inuili
Dine arbejdsopgaver er at planlægge produktionen samt kontrollere råvarer og færdigvarer i fiske- eller fødevareindustrien.
Du skal desuden arbejde med forædling af virksomhedens produkter eller teste maskiner. Procesteknikere arbejder som regel på leder- og mellemlederniveau. Deres stilling på virksomheden vil typisk være som afdelingsleder, kvalitetsleder eller produktionschef. Deres faglige baggrund er en kombination af en teoretisk, fiskeriteknisk uddannelse og praktisk erfaring fra fiskeri og fødevaresektoren.
Du har mulighed for at blive ansat under Selvstyret eller i fiskeindustrivirksomheder, på Naturinstituttet eller i fødevarevirksomheder. Du kan f.eks. komme til at arbejde med kvalitetskontrol, administration, natur- og miljøundersøgelser eller undervisning. Du har også mulighed for at arbejde i lignende stillinger i udlandet.
Skoleperioderne
Skoleperioderne foregår på Inuili.
Fag
På skolen undervises du f.eks. i følgende grundfag
- Matematik
- Fysik
- Kemi
- Biologi
- Dansk
- Engelsk
- EDB
Du vi desuden blive undervist i følgende hovedfag:
- Fiskebehandling
- Mikrobiologi og hygiejne
- Drifts- og procesteknik
- Økonomi
- Ledelse og samarbejde inkl. arbejdsmiljø
- Anvendt statistik
- Maskinlære
- Fiskeribiologi
- Fiskemetoder
- Førstehjælp
- Akvakultur
Undervisningen er modulopbygget hvor hvert modul afsluttes med følgende modulrapporter:
- Mennesket, kost, mikrobiologi, dansk og engelsk
- Marint vand, dansk og engelsk
- Teori og praktisk undersøgelse på fiskefabrik
- Råvarer
- Proces og speciale
Sprog på skolen
Undervisningsmaterialerne er hovedsageligt danske og du vil for det meste blive undervist på dansk, men engelsk indgår også i undervisningen.
For at begynde på uddannelsen skal du have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Adgangskrav
Du opfylder en eller flere af følgende betingelser:
- 10. klasse eller tilsvarende + karakteren E/02 i grønlandsk, dansk, engelsk og matematik
- Du har en faglig uddannelse indenfor levnedsmiddelbranchen
- Du har flere års erfaring indenfor levnedsmiddelbranchen
- Du har en gymnasial eller lignende studieforberedende uddannelse
- Du taler og skriver dansk på et rimeligt niveau da undervisningen foregår på dansk.
Merit
Der er mulighed for at søge merit hvis du f.eks. har en betydelig erhvervserfaring eller en gymnasial uddannelse.
Deltagerforudsætninger.
Med denne uddannelse er det vigtigt at du
- Kan arbejde selvstændigt og er indstillet på at tage ansvar
- Er god til at lede og motivere dine kolleger samtidig med du har fokus på samarbejde
- Kan bevare overblikket – også i travle perioder
- At du er kvalitetsbevidst og har sans for hygiejne
- Er kreativ og fleksibel.
Der er ansøgningsfrist 1. marts.
Uddannelsen er en kort, videregående uddannelse og den er gratis. Du har mulighed for at søge uddannelsesstøtte. Rejseudgifter i forbindelse med uddannelsen ydes efter gældende regler.
Der er kollegium og kantine tilknyttet skolen. Hvis du vælger at bo på kollegiet og benytter kantinen, skal du betale for kost og logi efter gældende regler
Procesteknikere arbejder mange steder i fiskeindustrien, på Naturinstituttet, i Fødevarestyrelsen eller i Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Om jobbet
Nogle Procesteknikere kan have administrative opgaver som registreringsarbejde, medarbejderledelse m.v. De kan også være involveret i rådgivningsopgaver, undervisning eller eksport og salg.
Inden for rådgivning arbejder procesteknikere som konsulenter i erhvervsvirksomheder hvor de rådgiver om produktion og produktionsstyring, økonomi og kursusvirksomhed. Inden for undervisning kan de f.eks. arbejde som lærere på fagskoler.
De kan f.eks. være ansat som opkøbere af fisk fra skibe. Nogle arbejder som fiskeribetjente. Andre arbejder i akvakulturerhvervene som fiskeassistenter, fiskemestre, medhjælpere, konsulenter, faglærere osv.
Procesteknikere kan også arbejde med fiskeribiologi. De kan blandt andet medvirke ved forsøg med anvendelsen af industrifisk og registrering af ynglebestande.